Bliver dit website fundet af besøgende på Internettet ? :
Internettet er enestående når man søger viden og oplysninger. Samtidig bliver Internettet en stadig større forretning for mange virksomheder. De seneste undersøgelser viser blandt andet, at e-handel vil udgøre mere end 22 procent af handlen mellem virksomheder i EU landene i 2006. Tal der klart indikerer at Internettet stadig er big business.
Derfor kan det virke lidt underligt, at virksomhederne stadig nedprioriterer de muligheder, der foreligger for at skabe sig en bedre forretning via Internettet.
Her tænkes der på metoder til at tiltrække besøgende og potentielle kunder til ens website.
Traditionel online markedsføring :
Traditionelle metoder som banner annoncering har vist sig uden den helt store effekt. I dag er klikraten, hvor man måler antallet af klik på et banner, helt nede på 0,2 % eller mindre, og antallet af reelle køb, der sker via bannerne, er meget meget mindre.
Traditionel markedsføring har bevist sin effekt, men massemarkedsføring er en meget dyr affære, og man rammer en meget større målgruppe end nødvendigt.
Spørgsmålet er da, hvordan rammer man en målgruppe, som rent faktisk har lyst til og interesse i ens website og de dertilhørende ydelser?
Det naturlige valg :
En del af løsningen ligger rent faktisk lige for. Man skal bare tænke på sin egen adfærd. Hvis man eksempelvis har lyst til at tage på ferie, hvordan finder man så sin drømmeferie? Hvis man er fortrolig med Internettet, hvad flere og flere bliver både i Danmark og resten af verden, så er det oplagt, at man går på Internettet og søger sine oplysninger der.
De fleste brugere har en favorit søgemaskine - det kunne være Jubii, Yahoo, Google, AltaVista eller en helt femte. Og så indtaster man eksempelvis sine søgeord, f.eks. "ferie" og "Italien". - Resultatet er en række forslag til hvilke websites man med fordel kan besøge.
Normalt vil resultatet ved denne form for brede søgning være en lang række forslag til websites, hvor søgeordene indgår på én eller anden måde. Den normale adfærd er, at klikke sig ind på det første link - og derefter arbejde sig nedad i rækken. Der er derfor ingen tvivl om, at det er en fordel for virksomhederne at ligge i det øverste lag. Der er ikke megen idé i at ligge på en 948. plads !
Men der er ikke ret mange virksomheder, der gør sig den ulejlighed at gøre noget aktivt for at ligge øverst. Man har en opfattelse af, at når først web-sidet er på nettet, så går alting af sig selv. Men intet kan være mere forkert.
En investering i søgemaskineoptimering vil kunne sikre disse virksomheder en mængde fordele. Virksomheden vil med en sådan investering sikre at deres link ligger blandt de første brugeren får at se og derved vil virksomheden sandsynligvis få mange flere besøgende. Men hvad der er mere vigtigt er, at de internetbrugere, der rent faktisk klikker sig ind på sitet, vil være meget højt motiveret til et eventuelt køb eller kontakt med virksomheden. De har jo selv foretaget søgningen og vil derfor i langt de fleste tilfælde være motiveret for et hurtigt køb eller en hurtig kontakt.
Fremtidens investeringer :
En amerikansk undersøgelse foretaget af iProspects Survey i september 2002 viser, at når man spørger Internetbrugere om hvordan de finder nye websites, så er søgemaskiner klart den mest brugte metode hos mere end 81% af de adspurgte.
Og antallet af brugere der benytter søgemaskinerne stiger med den tid de er på nettet. Det er efterhånden en kendt sag, at banner annoncer, reklamer og links i emails ligger langt nede på listen, når det gælder om at opdage nye websites.
iProspects Survey forventer, at denne udvikling vil forsætte i samme retning i de nærmeste år. Men de advarer samtidig virksomhederne om, at den øgede konkurrence om placeringerne på søgemaskinerne vil gøre det vanskeligere at opnå topplaceringerne.
Anbefalingen fra iProspects Survey er da også klar. I fremtiden vil det kræve en mere strategisk og professionel tilgang til søgemaskineoptimering, hvis man ønsker at være blandt de øverste på listen.
Der er således ingen tvivl om i hvilken retning udviklingen og forbrugernes adfærd vil gå. Det er op til de enkelte virksomheder at se mulighederne. At få placeret sit website på toppen af listerne kræver en helt klar viden om, hvordan søgemaskinerne arbejder, hvilke algoritmer de benytter i indekseringen af websites osv., og man bør derfor lade en søgemaskineoptimering af sit website foretage af en virksomhed, der kender den rigtige metode og har de rette værktøjer.
Hvad kan Conweb Design gøre for din virksomhed ? :
Vi kan gennemgå og analysere dit website, og derefter generere den rigtige beskrivelse og de rigtige søgeord, bl.a. de såkaldte Meta-tags, og derigennem sørge for, at søgemaskinerne først og fremmest accepterer at optage dit website, og dernæst placerer det langt oppe på listen, når brugerne søger efter de varer eller ydelser, som netop din virksomhed ønsker at markedsføre via Internettet.
Kontakt os venligst for en uforbindende samtale om, hvordan dit website kan blive set af langt flere brugere, end tilfældet er idag.
|